Det er en udbredt misforståelse, at det er farligt at betale over internettet. Ifølge Danmarks Statistik er en stor del af den danske befolkningen utrygge ved at handle på nettet. Hvis man følger de samme retningslinier for brug af kort på nettet, som man gør i den fysiske verden, så er man et langt stykke hen ad vejen beskyttet mod svindel med kortet. Vi mener det er sikrere at handle på internettet, det vil sige via sikre linier og vores krypterede data, end at handle i en butik, hvor man risikerer at få afluret sin pinkode. Vi garanterer: - Betalingsløsningen er krypteret og sikkerhedsgodkendt.
- Du modtager aldrig SPAM fra denne hjemmeside.
- Du kan nemt få at vide hvad dine personoplysninger bliver brugt til.
- Du får kun nyhedsbreve eller elektronisk reklame, når du udtrykkeligt har sagt ja.
- Ved køb bliver du udtrykkeligt gjort opmærksom på betingelserne for handlen.
- Fortrydelses- og reklamationsret fremgår af den elektroniske ordrebekræftelse.
- Du kan deltage i eventuelle konkurrencer uden at forpligte dig til andet (tilmelding til nyhedsbreve).
- Det fremgår tydeligt, hvilken virksomhed du handler med.
Romantiske gaver har brancheførende betalings- og sikkerhedsløsninger. E-mærket er et mærke, der fortæller, at en internetbutik bliver drevet efter principper, der bl.a. er etiske og juridisk korrekte. Romantiske Gaver bliver drevet efter de samme principper, men vi vil ikke betale e-handelsfonden 6550 dkk for at benytte E-mærket til marketing. Vi vil i stedet tilbyde billige gaver. Vores bedste anbefaling er tilfredse kunder. Gode generelle råd før du handler på nettet - Information er hentet fra Forbrugerstyrelsen Som hovedregel gælder de samme regler, uanset om du handler på internettet eller i en almindelig butik. Når du handler på internettet, sker det ofte med en virksomhed, du ikke kender i forvejen. Måske findes virksomheden kun på nettet, og det kan være svært at vide, om det er en seriøs virksomhed. Derfor er der et par ting, du selv bør foretage dig, inden du handler: Undersøg hvem sælgeren er På hjemmesiden skal sælgeren klart og tydeligt oplyse navn, fysisk adresse, e-mail adresse, telefonnummer, og CVR-nummer på sin virksomhed. Kan du ikke umiddelbart finde disse oplysninger på hjemmesiden, bør du finde en anden hjemmeside at handle på. Mangler oplysningerne, kan du ofte tage det som udtryk for, at sælger ikke er interesseret i at blive ?fundet?. Får du efterfølgende problemer, står du i en vanskelig situation, hvis du kun har en e-mail adresse. Undersøg varen og dens egenskaber Undersøg den vare, du vil købe. Du har på hjemmesiden krav på at få oplysninger om varens væsentligste egenskaber - hvad varen kan. Undersøg pris og leveringsomkostninger på varen Sælgeren har pligt til at oplyse dig prisen inklusiv alle afgifter, f.eks. moms. Herudover har du krav på at få at vide, hvad de præcise leveringsomkostninger er. Inden købet skal sælgeren præsentere dig for en oversigt over, hvad varen i alt har kostet dig. Også beløb som andre vil opkræve dig i forbindelse med købet, skal sælgeren oplyse om. Det kan f.eks. være et efterkravsgebyr på posthuset. Vær opmærksom på fortrydelsesretten En af dine vigtigste rettigheder, når du handler på nettet, er retten til at fortryde købet. Du har som hovedregel 14 dages fortrydelsesret, men f.eks. må du ikke bryde forseglingen på lyd og billedeoptagelser eller edb-programmer, hvis du vil benytte dig af fortrydelsesretten. Tjek om hjemmesiden giver tydelig oplysning om retten til at fortryde købet, og hvordan du bruger den. Nogle virksomheder forsøger at begrænse dine muligheder for at fortryde et køb ved ikke at oplyse tydeligt nok om det eller ved at opstille ulovlige vilkår for at bruge fortrydelsesretten. Vær opmærksom på dine rettigheder ved fejl og mangler Sælgeren bør på hjemmesiden tydeligt gøre opmærksom på, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at klage over en vare inden for reklamations- eller garantiperioden. Har sælgeren ikke sat sig ind i, hvilke rettigheder du har som forbruger, så overvej om du eventuelt vil handle et andet sted. Hvis du konstaterer en fejl ved en vare, skal du klage til sælgeren. Hvis I ikke kan finde en løsning på problemet, kan du muligvis sende en klage til Forbrugerklagenævnet. Undersøg salgs- og leveringsbetingelserne Kan du få adgang til virksomhedens salgs- og leveringsbetingelser, før du køber? Der bør på hjemmesiden være let adgang til sælgerens vilkår for at handle med dig. Husk at skrive dem ud. Sælgerens brug af oplysninger om dig Du bør altid på en hjemmeside kunne finde tydelig information om, hvilke oplysninger sælgeren indsamler om dig (navn, adresse, foretagne indkøb, køn, alder m.v.), hvordan indsamlingen sker, og hvad oplysningerne skal bruges til. Du må aldrig opgive din pinkode på internet. Vær opmærksom på sikkerheden ved betaling Sælgeren skal på hjemmesiden oplyse dig om, hvad han gør for at beskytte dine betalingsoplysninger. Transmission og eventuel efterfølgende opbevaring af betalingsoplysninger (som f.eks. dit dankortnummer) skal altid være beskyttet mod risikoen for, at nogen uberettiget kan få fat på oplysningerne. Det kan ske ved hjælp af forskellige former for kryptering. Betal med kort Du er bedst beskyttet, hvis du bruger et betalingskort (Dankort, VISA-Dankort, Mastercard, Eurocard, American Express eller et andet betalings- eller kreditkort) når du handler på nettet. Hvis du betaler med kort kan du nemlig altid få pengene tilbage hvis: *Sælger opkræver mere, end du er blevet oplyst om, at varen ville koste. *Varen ikke bliver leveret. *Du fortryder købet ved at undlade at modtage varen. *Der er hævet penge på din konto, uden du har givet lov. Kommer du ud for en af disse situationer, skal du først kontakte sælgeren for at få tilbageført pengene. Lykkes det ikke, kan du kontakte udstederen af det betalingsmiddel, du har anvendt og meddele, at du ønsker det beløb tilbageført, som du er uenig i. Banken eller betalingskortudstederen har så pligt til at sætte pengene ind på din konto igen. Hvis du overfører betalingen via homebanking gælder dette ikke. Udskriv, gem og tjek Udskriv både din ordre, virksomhedens ordrebekræftelse og andre vigtige breve mellem dig og sælgeren og gem dem. Tjek altid din kontoudskrift for at sikre, at det samme beløb ikke er trukket fra din konto to gange, eller at nogen uretmæssigt har handlet med dit kortnummer. Med venlig hilsen Helle Nordbjerg Indehaver | |
|
|
| 0 vare(r) |
| I alt 0,00 DKK |
 |
 |
Nyhedsbrev
|
Kundevurderinger
|
|
|
|
|